Hvad er stress?
Kortvarig stress – en naturlig reaktion
Kortvarig stress er kroppens naturlige måde at gøre os klar til at handle. Den kan give os energi, skærpe vores fokus og hjælpe os til at præstere. På den måde er kortvarig stress hensigtsmæssig så længe den er midlertidig og efterfølges af ro igen.
Langvarig stress
Når stress derimod bliver langvarig, forsvinder den gavnlige effekt og der opstår en belastningstilstand, som øger risikoen for at udvikle eller forværre fysiske og psykiske sygdomme. Det kan med tiden gå ud over både energi, koncentration og glæden ved de ting, der normalt giver mening og livskvalitet.
Stress er ikke en sygdom i sig selv. Det er en belastningstilstand, der kan opstå, når der over tid kommer ubalance mellem de krav, vi møder i livet, og de ressourcer, vi har til rådighed.
Krav og ressourcer
Krav
Oplevelsen af stress er subjektiv og kan påvirkes af mange forskellige faktorer. Nogle af de faktorer, der ofte spiller en rolle, er de krav, vi møder i hverdagen. Det vil sige de forventninger og belastninger, vi oplever fra arbejde, familie eller andre dele af livet. Eksempelvis arbejdspres, konflikter med vores partner, konflikter med børnene eller sygdom i familien. Krav kan også være vores egne forventninger til os selv, et ønske om at gøre alt perfekt eller frygten for ikke at slå til.
Ressourcer
Den enkeltes ressourcer påvirkes ligeledes af mange forskellige faktorer. Mange flere end blot tid og energi. Det kan være sårbarhed fra tidligere erfaringer, økonomi, kompetencer og fysisk overskud. Men det handler også om noget mere indre og personligt: den enkeltes grundlæggende tilgang til udfordringer.
Når krav og ressourcer er i ubalance
Når kravene i hverdagen føles større end de ressourcer og det overskud, vi oplever at have, kan der opstå en belastningstilstand.
Hvad sker der i kroppen?
Når vi bliver stressede, aktiveres kroppens alarmsystem. Hormoner som adrenalin og kortisol frigives. Disse hormoner påvirker mange forskellige organer og processer i kroppen. Det viser sig blandt andet ved, at pulsen stiger, blodtrykket øges og musklerne spændes. Kroppen gør sig klar til kamp eller flugt.
Kortvarigt er dette både naturligt og gavnligt. Kroppen hjælper os til at præstere.
Når belastningen står på for længe
Men når presset varer ved, og tankerne om krav og bekymringer fylder for meget, bliver kroppens alarmsystem ved med at være aktiveret og begynder at reagere uhensigtsmæssigt.
Symptomer på stress
Stress kan vise sig med både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Der kan være stor forskel på symptomsammensætningen og sværhedsgraden. På den måde er der ikke 2 tilfælde med stress, der er ens.
- Hjertebanken
- Muskelspændinger
- Hovedpine
- Maveproblemer
- Søvnforstyrrelser
- Svimmelhed
- Appetitændringer
- Tankemylder og bekymringer
- Irritabilitet eller tristhed
- Følelse af utilstrækkelighed
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesbesvær
- Mindre lyst til social kontakt
- Ubeslutsomhed
- Øget sygefravær
- Svært ved at håndtere flere opgaver samtidig
Vejen tilbage
Gennem samtaler hos mig bruger vi den metakognitive tilgang til at reducere overtænkning og bekymringer. Du vil lære at ændre måden, du forholder dig til dine negative tanker på. Det giver både sind og nervesystem bedre betingelser for at falde til ro.
Stress er ikke et tegn på svaghed, men tegn på et system i vedvarende belastning.
Med de rette teknikker, kan du gradvist genfinde ro, overskud og tillid til, at hverdagen kan føles lettere igen.